Vi ser desværre ofte, at mange byggeprojekter og projektledelsen deraf er præget af fejl, der ofte opstår i udførelsesfasen, hvor krav og kvalitet i aftalegrundlaget ikke overholdes, og deadlines ikke følges.
Vores erfaring viser at parter, der ikke honorerer kontraktgrundlaget sjældent sanktioneres tilstrækkeligt i forhold til det indgåede aftalegrundlag. Selvom vi ikke ønsker at jagte hinanden i branchen, mener vi, at det er vigtigt at kræve, at indgåede aftaler overholdes. Hvis bygherren gentagne gange lemper på kravene til entreprenøren, bidrager det indirekte til et fald i kvalitetsniveauet.
Som branche bør vi turde stille krav til hinanden og samtidig gøre brug af vores juridiske værktøjer, når aftaler ikke overholdes.
Konsekvenserne kan være alvorlige
Konsekvenserne af manglende krav til det rette kvalitetsniveau i byggeriet kan have et alvorlig udfald. Eksempler på det kunne være mangelfuld detaljegrad, der influerer på det store billede og overblik, utilstrækkelige afklaringer om materialer, ikke-afstemte forventninger om ydelser, mangelfuld tidsplanlægning og begrænset tilsyn fra rådgiveren.
Når disse elementer optræder og mangler, starter projektet dårligt. Tidsfrister overskrides, økonomien påvirkes negativt, og bygherren og projektejeren bliver frustreret over manglende fremgang og stigende omkostninger.
Det fører desværre ofte til konflikter mellem parterne – konflikter, der koster dyrt på samarbejdskontoen, økonomien og tilliden til projektet. Måske sker følgende:
- Bygherren kan blive frustreret over entreprenørens manglende fremdrift
- Entreprenøren undrer sig måske sover, hvorfor projekterne altid er så dårligt planlagt.
- Og rådgiveren kan tænke, at entreprenøren kunne være mere samarbejdsvillig osv. osv.
Er vi allerede der, fordrer det ikke noget godt i projektet. Det er derfor vigtigt, at projektlederen er i stand til at have dette for øje og har kompetencerne og erfaringen til at navigere korrekt efter det.
Vi ser det som en stor og vigtig del af projektledelsen at man kan fastsætte klare krav og forventninger til kvalitetsniveauet i de tidlige faser for at undgå at konfliktniveauet stiger.
For når det gør det, kan det ofte ende i en voldgiftssag eller retssag, hvis der ikke tages nogle skridt til at løse situationen.
Men hvad er så vores take på en løsning på ovenstående overfor bygherren?
Der er ingen tvivl om at god rådgivning gennem en erfaren projektleder, kan afhjælpe meget af dette.
En erfaren projektleder, der formår at samarbejde med mange forskellige parter, som har en bred faglighed og kender til faggrænser, leverandørmuligheder mm., vil kunne forudse udfordringer og begrænsninger inden de optræder. Det vil kunne afhjælpe meget, skrue ned for frustrationerne og gøre arbejdsprocessen med mange interessenter nemmere.
Opgaven er at undgå de juridiske foranstaltninger, men samtidig have et så stærkt juridisk udgangspunkt, så bygherren ikke mister væsentlige erstatningsbeføjelser i jagten på det gode samarbejde med entreprenøren og rådgiveren.
Får bygherren den rette person og virksomhed på opgaven, vil bygherren kunne læne sig trygt i, at hele processen fra ide til drift til udførsel sker i tilstrækkelig kvalitet, med tilhørende dokumentation og omhu for aftaler og kontraktlige forhold.
I næste uge uddyber vi på vores LinkedIn, hvordan vi arbejder med projektledelse i Brade Consulting.
Tak, fordi du læste med 😊