Portræt af en samarbejdspartner:

Mød dem, der gør os dygtigere

Byggebranchen er en kompleks størrelse, lovgivningen er omfattende og udviklingen stiger i takt med efterspørgslen, som i de sidste mange år har været i markant fremgang.

I Brade Consulting har det aldrig været meningen, at vi skulle kunne dække en bred vifte af fagspecifikke områder in-house. Det har tværtimod været formålet, at vi kunne tilbyde professionel bygherrerådgivning og rentabel og troværdig projektledelse – og fokusere på det.

Derfor er vores virksomhed bygget op omkring et netværk af professionelle og videnstunge virksomheder, som vi samarbejder med på at løse projekterne. I sidste ende arbejder bygherren kun med os, men vi styrer processen bag og indgår projektbaserede partnerskaber med dygtige virksomheder, der har de rette kompetencer. En af disse er CxPartner ApS.

CxPartner ApS

Virksomheden blev grundlagt i 2020 af de to tidligere kollegaer, Martin Wilson Aagesen og Dennis Messmann Bang, der har en baggrund fra bl.a. Danfoss og IMI Hydronic Engineering, hvor de har arbejdet med indreguleringsteknik og dimensionering af ventilsystemer og automatik.

Begge uddannet maskinmestre og med årelang erfaring i byggebranchen – kompetencer, de nu har forenet i en virksomhed med fem fastansatte og en række tilknyttede fagspecialister. Typiske opgaver og projekter i CxPartner ApS kommer fra byggebranchen og Facility management.

CxPartner ApS kompetencer består af:

  • Indregulering af varme- & køleanlæg
  • Funktionstest
  • Indregulering af ECL-styringer
  • Bygherrerådgivning (HVAC)
  • Projekt granskning
  • Rådgiver sparring
  • Undervisning
  • HVAC ventilbestykning

CxPartner ApS har både en bred vifte af kompetencer, men har samtidig en specialiseret viden og erfaring, som vi i Brade Consulting tager med ind i en lang række af vores bygherrerådgivningsopgaver.

  • ”Når Brade Consulting hiver fat i os, søger de kompetencer, der går i dybden. De hiver os ind som eksperter og ofte som uvildig partner og rådgiver, hvor projekterne kræver det. Vi plejer at sige, at vi er nørderne og Brade Consulting er dem, der kaster og griber boldene i et projekt”

udtaler medstifter og medejer af CxPartner ApS, Dennis Messmann Bang om samarbejdet og fortsætter:

  • ”Ofte omhandler det områder som fejlsøgning og sparring omkring eksisterende køle – og varme anlæg, vandkvalitet og generelle konsulentydelser, der støtter op omkring køle varme anlæg”

CxPartner ApS arbejder både som rådgiver og udførende rådgiver på projekterne sammen med os. Det betyder at vi får erfaren og solid sparring, men også at vi kan få samme hold til at eksekvere på opgaven. Det er en stor fordel og tryghed for os og vores kunder, fordi vi sikrer at viden ikke gå tabt i en overlevering.

Samarbejdet

Intet samarbejde uden god kemi og fælles forståelse! Sådan bør det altid være, og det er også en grundsten i vores samarbejde med CxPartner ApS. Vi har mange ligheder, men den vigtigste er, at vi arbejder ud fra et fællesværdisæt, som i høj grad handler om god kommunikation, medarbejdertrivsel og forståelse for professionalisme i et kundesamarbejde.

  • Dennis Messmann Bang: ” vores samarbejde med Brade Consulting glider let, fordi vi har en god kommunikation. Vi matcher hinanden og har samme tilgang til mennesker og opgaverne. Vi sparrer en del med hinanden i hverdagen, og det giver rum for at både blive klogere, men også drage stor nytte af hinanden i hverdagen. ”

Der er ingen tvivl om, at CxPartner ApS spiller en vigtig rolle i, at vi som bygherrerådgiver kan levere den grad af kompetent og professionel rådgivning og projektledelse, som vi ønsker i Brade Consulting.

De giver os mulighed for at koncentrere os om det, vi er gode til, ligesom vi sikrer, at de kan gøre det samme i deres virksomhed.

Hvis du er interesseret i at vide mere om CxPartner ApS kan du læse mere her