”Effektivisering giver i sidste ende værdi direkte til vores kunder”

Morten Boye, Proces- og teknikchef, Coop Logistik – Odense Distributionscenter

Hos Coop Logistik i Odense gør de mere end at pakke, levere og distribuere varer til Coops butikker i hele landet. For nok er det den praktiske udførsel, men i virkeligheden er deres arbejde en livsnerve og rygrad til hele koncernen og i sidste ende, Coops kunder. For uden varer, uden dygtige mennesker, der får det hele til at køre – ingen varer i butikkerne. Dette samles for Coop Logistik i tre kerneværdier, som også var et anker i den opgave, vi udførte for dem:

  • Varetilgængelighed
  • Effektivitet
  • Engagement

”Vi arbejder hele døgnet på vores logistikcenter fra søndag aften til fredag kl. 22.00. Derfor har vi brug for præcise procesgange, et detaljeret overblik og ikke mindst effektive arbejdsgange.
Det afføder naturligt et stort fokus på optimering, men altid uden at optimeringer belaster vores medarbejdere yderligere”, eksemplificerer Morten Boye og fortsætter:

”I den proces stod det klart for os, at for at øge den enkelte medarbejders effektivitet, uden at tilføje yderligere belastning, var der et behov for at automatisere arbejdsprocesserne, der hvor det var og er muligt. En proces med potentiale for automatisering (og dermed tidsbesparelse og øget effektivitet) var den hidtil semi-manuelle opgave med af folievikle paller med varer til butikkerne, og der kom Brade Technic & Solutions ind i billedet” siger Morten Boye, der kendte vores arbejde gennem referencer fra andre kunder.

Løsningen blev en fuldautomatisk pallevikler, der blev implementeret direkte i lagerhallen af et team bestående af flere af vores divisioner fra Brade Group under ledelse af divisionschef, Thomas Meyer.

Den fuldautomatiske pallevikler er designet og skræddersyet specielt til Coop Logistik, og afhjælper den reelle tid, som en medarbejder skulle bruge på at foliere en palle, så den er forsvarlig til transport. Kort fortalt, så kører trucken en palle ind på båndet, som derefter folievikles automatisk i vikleren, påsættes label mm. og kan derefter hentes og køres direkte i lastbilen.

”Groft sagt kan man sige, at Coop logistik er et omkostningscenter, hvor hver butik giver et logistikbidrag til. Når vi er i stand til at optimere vores processer, nedsætter det på sigt omkostningsbidraget til butikken, og den gevinst ender i sidste ende hos kunderne.
Det skal bare virke, for konsekvenserne af downstream i forsyningskæderne kan potentielt blive store på kort tid. Med denne løsning, har vi skabt en ny, effektiv metode til at bruge tiden bedre, og ikke mindst bruge vores medarbejderes kompetencer langt bedre” siger Morten Boye.

Brade Technic & Solutions udførte opgaven med stor omhu og engagement

”I en så stor proces, som det er at bygge og implementere en fuldautomatisk pallevikler, med så mange komponenter og integration til ERP-systemer, så kan alt ikke altid køre snorlige.

Men Brade var i allerhøjeste grad i stand til at samle alle tråde op, løse dem med omhu og komme i mål med opgaven” siger Morten Boye, der er glad for det samarbejde, vi har haft.

”Den måde, de har ageret i hele processen – uanset, hvad der var på agendaen, var helt i top!” afslutter Morten Boye.